Husk sundhedskort og billed-ID på læsesalene fra og med 28. juli
Husk sundhedskort og billed-ID på læsesalene fra og med 28. juli
Alle brugere på læsesalene skal registreres på ny, da Rigsarkivet skifter til et nyt registreringssystem på læsesalene.
Nyt registreringssystem på læsesalene
Fra og med 28. juli 2022 skifter Rigsarkivet til et nyt registreringssystem på læsesalene, da det gamle system snart udgår. For vores brugere betyder det, at alle skal oprettes i det nye system – også dig, der allerede er oprettet i det gamle.
Du skal derfor huske at medbringe dit sundhedskort og gyldig billed-ID den første gang, du møder op på vores læsesale fra og med den 28. juli.
Hvis du bruger sundhedskortet på App/mobilen, så er det en god idé, at huske det fysiske kort (plastikkortet) til oprettelsen, da det vil gøre det nemmere for os at oprette dig.
Når du først er oprettet i det nye system, vil du fremover både kunne tjekke ind med sundhedskortet som plastikkort og på mobilen.
Vi starter i København den 28. juli og fortsætter på læsesalene i Odense, Aabenraa og Viborg i starten af august.