Grundloven og det sorte får

Danmarks første grundlov af 1849, grundstenen i det danske demokrati, er ved at blive fremtidssikret hos Det Kgl. Biblioteks Bevaringsafdeling.

Dette er anden del af Rigsarkivets nyhedsbrevs føljeton om fremtidssikringen af grundloven af 1849. Læs første del og tilmeld dig nyhedsbrevet her, hvis du vil følge grundlovens videre rejse mod fremtiden.

Vi var med, da en af verdens førende eksperter inden for fremstilling, bevaring og restaurering af pergamenter, ph.d. og konservator Jiří Vnouček, der er ansat ved Det Kgl. Biblioteks Bevaringsafdeling, tog et første kig på grundloven af 1849 for bl.a. at finde ud af, om grundlovens sider er papir eller pergament.

Når alle sider er dækket af et trykt lag hvidt materiale, er det ikke helt ligetil at se.

Det er Jiří Vnoučeks opgave at undersøge, hvordan siderne i grundloven af 1849 er fremstillet, hvilke materialer der er benyttet, og hvordan dens tilstand er, da denne viden er med til at skabe grundlaget for de mest kvalificerede valg om, hvordan vi kan fremtidssikre Danmarks første grundlov.

Vi møder Jiří Vnouček på hans tætpakkede kontor, efter han har foretaget den første undersøgelse af grundlovens sider i Bevaringsafdelingens professionelle værksted. Lyset på kontoret er dæmpet, på bordene ligger kameraer, bøger og forskellige pergamenttyper, og på computerskærmen viser han os en lang række nærbilleder af grundlovens sider, imens han fortæller om resultatet af hans første undersøgelse af siderne.

“Ved første øjekast blev jeg i tvivl, om der reelt var tale om et dokument skrevet på papir eller pergament, altså dyrehud. Det skyldes, at siderne er meget flade og tykke, og der plejer at være mere struktur på pergamenter. Siderne her minder en del om tykt karton, men det ville være meget usædvanligt for sin tid at benytte karton til et så vigtigt dokument. Jeg måtte derfor studere en del detaljebilleder for at blive klogere, fordi der umiddelbart var taget nogle lidt usædvanlige valg for materialer og produktion,” forklarer Jiří Vnouček.

De første billeder, vi ser på, er af et område med mange ridser/ linjer i overfladen. Det ville der ikke være på samme måde, hvis der var tale om papir.

Men Jiří Vnouček har brug for tydeligere bevis for, om der er tale om pergament. Han har fundet et enkelt sted, hvor en side har en lille skade, en sprække, der gør det muligt at se, hvordan siderne er opbygget, og hvad der skjuler sig under den tykke overfladebehandling. Han fortæller:

“Her kan jeg se, der er tale om pergament under en tyk overfladebehandling. Det er ikke i sig selv usædvanligt, fordi pergament ofte blev behandlet med kridt. Men dette er en særlig og lidt usædvanlig behandling, der gør arkene så stive, at de slet ikke er fleksible. De har været vanskelige at folde, og man kan ikke have foldet dem i fugtig tilstand. Vi kan også se små huller fra bobler i overfladebehandlingen, som vidner om, at siderne er blevet belagt med en slags flydende pasta, der er påført siderne. Der ses også flere små krystalliserede ujævnheder, der har form som vulkaner på ca. 0,5 cm. i diamater. De viser, at der har været ujævnheder i den kemiske blanding, der er benyttet til overfladebelægningen. Det er altså ikke alene kalk, men en kemisk blanding, der med stor sandsynlighed bl.a. må indeholde blyhvidt, der er et stærkt blyholdigt og sundhedsskadeligt pigment. Den kemiske sammensætning og giftigheden kommer vi til at undersøge nærmere.”

En grundlov skal i sin fysiske fremtoning fremstå solid og langtidsholdbar, og Jiří Vnouček mener, at der er taget nogle risikable valg for at imødekomme det udtryk.

“Jeg vil gætte på, at man har tilføjet sidernes belægning med en form for printmaskine, da det vil have været meget vanskeligt at lave denne form for overfladebehandling i hånden. Og den pergament, der er brugt, er ikke af super høj kvalitet, men mere ordinær, så det er overfladebehandlingsteknikken, der nok har været anset som ganske fancy for sin tid. Normalt ville man kun overfladebehandle den ene side af pergamentet og i et tyndere lag. Og det har nok været et bevidst valg at lave siderne så tykke, fordi det skulle understrege tyngden i dokumentets indhold. Det er jo trods alt grundloven, vi har med at gøre, så den skal ikke skrives på tyndt silkepapir. Men de har taget en risiko ved at benytte denne fancy teknik, der ikke var standard, og som man ikke har vidst ret meget om, hvordan den ville holde på sigt.”

Viden om materialevalg, kvalitet og produktionsteknikker siger os noget om den kulturelle kontekst, som dette dokument er blevet til i.

Det er vigtig viden, når vi skal formidle dokumentets historie. Fx var det ikke ualmindeligt at benytte papir til ordinære bøger og dokumenter, men til særligt vigtige dokumenter, der skulle holde for eftertiden, benyttede man typisk pergament. Det ældste dokument i Rigsarkivet er skrevet på pergament og er så holdbart, at teksten tydeligt kan læses i dag ca. 900 år efter, det blev skrevet.

Jiří Vnouček fortæller, at der historisk har været mere præstige i at benytte pergament end papir. Et eksempel på dette er, at én kopi af alle nye love i England indtil for ca. 5 år siden blev printet på pergament.

Jiří Vnouček viser os nogle nærbilleder af siderne, som han har gennemlyst med kraftigt lys. Her kan vi se, at der er en del ujævnheder i siderne under overfladebelægningen.

“Vi kan fx se nogle linjer, der er vener fra et dyr, vi kan se mærker fra slagterens kniv, når han har fjernet skindet fra dyret, og så er der disse mange bittesmå krater-lignende prikformede fordybninger, som meget tydeligt afslører, hvilket dyr vi har med at gøre. Når man nærstuderer fordybningerne, kan vi se, at da overfladebelægningen er lagt på, er det suget ned i dem, så de fremstår mere hvide end resten af overfladen. Og når jeg gennemlyser det, viser det sig som små sorte prikker. Disse prikker er hårhuller, der sidder i et mønster, som er karakteristisk for huden fra et sort får. Så hér har jeg mit bevis for, hvilket dyr der er brugt til fremstillingen. Dele af Danmarks første grundlov er altså skrevet på et sort får.”

Vores rejse dybt ned i grundlovens sprækker med Jiří Vnouček som guide slutter her, men følg med i næste nyhedsbrev, hvor du bl.a. kan blive klogere på, hvor giftig Danmarks første grundlov er.