Følg konserveringen af grundloven og få nyt fra Danmarks hukommelse
Følg konserveringen af grundloven og få nyt fra Danmarks hukommelse
Landets dygtigste konservatorer arbejder netop nu for at fremtidssikre Danmarks første grundlov af 5. juni 1849. Følg det spændende arbejde og få arkivalsk luksus direkte i din indbakke.
Et dokument med uvurderlig national betydning
Rigsarkivet bevarer de originale udgaver af grundloven, og da de har enestående national betydning, passer vi selvfølgelig ekstra godt på dem. Men selv en grundlov kan få skader, fx af fremvisning, og derfor er den første af slagsen i år udvalgt til konservering hos de højt specialiserede konservatorer hos Det Kgl. Biblioteks bevaringsafdeling. Her er eksperter netop nu i gang med at vurdere og reparere slidskaderne og fremtidssikre grundloven fra 1849.
Det Kgl. Biblioteks konservator og sektionsleder Iben Bak Christensen inspicerer grundloven 1849.
Den giftige grundlov
En stor del af konservatorernes arbejde er en analyse af, hvad de står med. Hvordan er materialets tilstand, hvad består materialet af, er det giftigt, hvordan håndteres det, hvordan er skaderne sket, og hvordan skal det håndteres, så der ikke sker yderligere skader på det eller på dem, der håndterer det. Derefter følger selve konserveringsarbejdet.
”…Potentielt kan siderne være overfladebehandlet med blyhvidt, og der kan være kemiske blandinger i guldet, som er sundhedsskadelige for mennesker. Det er jo ikke en akut forgiftning som i Rosens Navn, men en langvarig effekt, der i så fald er tale om”
Guld, straffefangers arbejde og støvsugning
Vidste du, at straffefanger måske har haft fingre i grundlovens forgyldte segl, at man gerne må støvsuge en grundlov og at man endnu ikke ved, om siderne er papir eller dyrehud, altså pergament?
Læs hele interviewet med Iben Bak Christensen i Rigsarkivets seneste nyhedsbrev og bliv klogere på grundloven 1849’s rejse mod fremtiden gennem baggrundsviden og billeder.
