Bruddet med samarbejdspolitikken for 80 år siden
Bruddet med samarbejdspolitikken for 80 år siden
Den 28. august godkendte den danske regering et svar på en række tyske krav, der skulle undertrykke den danske modstand. Det ’nej’, som danskerne sendte afsted, betød et endeligt brud med samarbejdspolitikken.
Et tysk ultimatum
Augustoprøret den 29. august 1943 var kulminationen på et forår og sommer, kendetegnet ved stigende uro og modstand mod værnemagten i Danmark.
Werner Best, Hitlers rigsfuldbemægtigede i Danmark, afleverede om morgenen den 28. august et tysk ultimatum til den danske regering, som krævede at regeringen bl.a. indførte forbud mod sammenstimlen, natligt udgangsforbud og dødsstraf for sabotage.
Det tyske krav blev afvist
Den danske regerings behandling af det tyske ultimatum var præget af uvished, fordi de ikke kunne vide, hvordan tyskerne ville reagere. De vidste, at deres nej ville få store konsekvenser, men de vidste ikke hvordan det ville udforme sig.
Men det stod klart, at Danmark ikke kunne gå ind på de tyske krav. Tyskerne ventede svar den 28. august kl. 16.00, og klokken 15.30 kunne den danske regering aflevere en klar afvisning af tyskernes ultimatum.
Regeringen understregede, at den var indstillet på at opretholde ro og orden, men:
”En iværksættelse af de fra tysk side krævede foranstaltninger ville tilintetgøre regeringens muligheder for at holde befolkningen i ro, og regeringen beklager derfor, at den ikke kan finde det rigtigt at medvirke til disse foranstaltningers gennemførelse.”
Et glemt dokument
Den danske afvisning af tyskernes krav er gledet ud af historien, fordi den tyske militæraktion den 29. august har været dominerende i fortællingen. Men afvisningen er et helt centralt vendepunkt i historien om den danske samarbejdspolitik.
”Dokumentet rummer historien om, at selvom dansk politik har været ude på en glidebane med samarbejdet med nazisterne, vælger danskerne – stillet over for det radikale krav om dødsstraf – at sige nej, vel vidende at det ville få store konsekvenser.” siger Steen Andersen, seniorforsker ved Rigsarkivet.
De danske politikere understregede, at de havde levet op til de krav, som tyskerne havde stillet den 9. april, da Danmark blev besat, og at de ikke ville acceptere yderligere stramninger.
Det var det danske nej til tyskernes ultimatum, der førte til at den danske regering ophørte med at fungere og at samarbejdspolitikken kollapsede.
Notatet markerer den første gang under krigen, hvor danskerne gik direkte imod den tyske overmagt.
Det danske svar til tyskerne ligger i Udenrigsministeriets arkiv i journalgruppe 84, der rummer de centrale kilder om besættelsen. Notatet er skrevet af stats- og udenrigsminister Erik Scavenius og udenrigsministeriets direktør Nils Svenningsen den 28. august over middag og godkendt i regeringen. Det henvender sig til Werner Best.