350 års søfartshistorie er nu digitaliseret

”Vejrobservationerne i skibsjournalerne udgør en unik kilde til fortidens klima,” siger Adam Jon Kronegh. “Vi kan gå tilbage og se, om et bestemt område var dækket af is, hvor koldt det var og om en storm havde ramt. Det er oplysninger, som klimaforskerne kan bruge til at forbedre deres klimamodeller.”

Klimaforsker ph.d. Martin Stendel fra DMI er enig og siger:

”Kun hvis vi kender fortidens vejr, kan vi sige, hvor store ændringerne til i dag er. Det gør det muligt overhovedet at lave udsagn om fremtidens klima. I projektet stiller vi blandt andet data fra Øresundsregionen og fra sejladser til Grønland til rådighed. Det er regioner, som er af særlig interesse for klimaforskningen.”

Skibsjournalerne er en enestående ressource for historiske studier og for slægtsforskning af mere maritim karakter.

”Enhver, der rejste ud i verden, måtte vælge enten landevejen eller søvejen. For mange af dem der valgte søvejen, har vi nu mulighed for at udforske og opdage nye detaljer om deres rejser og de begivenheder, der fandt sted ombord. Så det er bare at komme i gang!”

Sådan fortæller Adam Jon Kronegh.

Digitaliseringen af alle skibsjournaler er den første milepæl i projektet. Det næste, der skal ske er læsning af de mange tabeller og tekster i skibsjournalerne ved hjælp af kunstig intelligens.

Dataspecialister i Rigsarkivet har udviklet en algoritme, der kan læse de håndskrevne vejrobservationer og sortere i de enorme mængder af klimadata. Derefter skal resultaterne kvalitetssikres ved Danmarks Meteorologiske Institut.

”Det lyder kedeligt, men det er det faktisk ikke. Der er mange muligheder for fejl. I løbet af århundrede findes der er også mange værdier, som ikke er fejlagtige, men ’bare’ ekstreme og her bruger vi meteorologisk kendskab for at adskille de to fra hinanden. Det glæder jeg mig til”  forklarer klimaforsker Martin Stendel.