Hjælp til aflevering af forskningsdata

Hjælp til aflevering af forskningsdata

Har du forskningsdata, som skal afleveres til Rigsarkivet, kan du købe Rigsarkivets hjælp til både aflevering og forudgående databehandling

alt

Det køber du

Tænk ikke over kravene

Vi kender kravene til de forskellige dataformater, og du behøver altså ikke at sætte dig ind i lovgivning eller tekniske krav

Kvalitetssikret data og metadata

Vi kvalitetssikrer dine data og metadata og sikrer, at de er konverteret til de rigtige formater.

Produktion, test og aflevering

Vi producerer den endelige aflevering, tester den med vores testværktøjer og står også for selve afleveringen af data.

Indledende samtale

Ikke alle data er lige lette at gennemskue.

Derfor inviterer vi til en gratis og uforpligtende samtale, hvor du kan fortælle mere om dine data, og hvor vi i fællesskab kan vurdere behovet for at øge datakvaliteten.

Det skal du oplyse

Når du kontakter os, er der forskellige information, som vi skal bruge for at hjælpe dig bedst muligt og udregne den korrekte pris.

Type af data

Hvilken form har de data, du skal aflevere til os?

Vi kan håndtere:

  • Statistikfiler som fx SPSS og STATA
  • Excel-filer
  • Lyd- og billedfiler som fx MP3 og JPG
  • Dokumentfiler som PDF og Word
  • Små databaser i form af Access.

Har du andre typer af data, er du stadig meget velkommen til at kontakte os.

Datas omfang

Hvor stor er mængden af forskningsdata, som du skal aflevere?

Det inkluderer bl.a. information om:

  • Du skal aflevere enkeltstående filer eller en filsamling (lille dokumentsamling).
  • Hvilke formater der er tale om
  • Hvad omfanget er af fx variable, faner i Excel, dokumenter osv.

Er data dokumenteret?

Hvor godt er oplysningerne beskrevet?

Jo bedre beskrivelsen af data er, jo kortere tid vil det tage for os at bearbejde dem.

Sådan foregår det

Du afleverer data

Efter et indledende møde, afleverer du dine forskningsdata til den enhed i Rigsarkivet, som står for databehandlingen.

Databehandling

Rigsarkivet databehandler og forbereder afleveringen. Når den er klar, overdrager vi den til Rigsarkivets enhed for digital bevaring, som står for den endelige godkendelse.

Du får besked

Du får besked, når afleveringen er godkendt. Vi bestræber os på at aflevering og godkendelse er gennemført inden for tre måneder.

Betaling og ekspeditionstid

  • Små dokumentsamlinger med mindre end 300 filer: 5000 kr. ekskl. moms.
  • Større statistikformater: 10.000 kr. ekskl. moms.

Hvis vi også skal hjælpe med indtastning, databerigelse eller andet, eller du har en kombination af typer af data, kan vi lave et uforpligtende tilbud.

Betaling sker i 2 rater

  • Første rate: Betales, når materialet er færdigbehandlet og bliver overdraget til enheden for digital bevaring.
  • Anden rate: Betales, når afleveringen er godkendt af Rigsarkivet.

Abonnement

Hvis du har flere afleveringer årligt, kan vi tilbyde en abonnementsordning, hvor du i stedet for at betale en fast pris, betaler for vores tidsforbrug hvert kvartal.

Du modtager fakturaer fra Statens Administration.

Kontakt os

Skriv til os på forskningsdata@rigsarkivet.dk, hvis du er interesseret i at få hjælp til aflevering af dine forskningsdata eller blot vil høre mere om, hvad vi kan tilbyde.