Søg om tilladelse til at se arkivalier
Søg om tilladelse til at se arkivalier
Nogle arkivalier er beskyttet af en særlig tilgængelighedsfrist, men du har mulighed for at søge om tilladelse til at se materialet.
Det skal du oplyse i din ansøgning
Formål
Hvad skal du bruge materialet til?
Arkivalier
Hvilke arkivalier søger du om tilladelse til at se? Angiv arkivskaberen for det specifikke materiale. Du skal søge efter materiale i vores arkivdatabase Daisy.
Begivenhed/emne
Hvilken begivenhed eller emne søger du oplysninger om? Uddyb din ansøgning og oplys tid, sted og daværende navne på personer, myndigheder, virksomheder eller organisationer.
Arkivalier med længere tilgængelighedsfrist
Nogle arkivalier har en længere tilgængelighedsfrist end den almindelige frist på 20 år. Det gælder fx arkivmateriale med oplysninger om enkeltpersoners private forhold og andre typer af materiale, hvor der er særlige hensyn at beskytte samt for mange privatarkiver. Du har mulighed for at søge om dispensation fra fristerne.
Se liste over tilgængelighedsfrister for udvalgte arkivalier
Tilgængelighedsreglerne er fastsat i Arkivloven og skal beskytte personfølsomme og fortrolige oplysninger.
Læs Arkivloven via Retsinformation.dk
Rigsarkivet behandler ansøgninger om tilladelse til at se arkivalier i henhold til vores arkivinstruks.
Prøv først at bestille materiale
Er du i tvivl, om du skal søge tilladelse til at se arkivalier? Prøv først at bestille materialet frem til læsesalen. Hvis du skal søge tilladelse for at se materialet, får du besked pr. e-mail.
Sådan søger du
Hvis du vil søge om tilladelse til at se arkivalier, skal du sende os en skriftlig ansøgning (læs mere i afsnittet “Søg om tilladelse”).
Du kan angive en medansøger
Du har mulighed for at angive en medansøger, hvis I ønsker at søge tilladelse til at se arkivalierne sammen.
Se en film om, hvordan du søger om tilladelse
Sådan behandler vi din ansøgning
Rigsarkivet behandler ansøgninger om tilladelse til at se arkivmateriale efter princippet om størst mulig åbenhed, men i reglen med fastsættelse af et eller flere vilkår for tilladelsen.
I nogle tilfælde fx når arkivmaterialet er yngre end 20 år, når der er tale om materiale inden for strafferetsplejen, eller hvis der er fastsat en længere tilgængelighedsfrist på grund af beskyttelse af væsentlige hensyn, vil Rigsarkivet indhente samtykke hos afleverende myndighed, inden vi træffer en endelig afgørelse.
Alle ansøgninger behandles individuelt og i den rækkefølge, de indkommer.
Du får skriftligt svar
Rigsarkivet sender som udgangspunkt svar på din ansøgning via Digital Post. Vi vil i den forbindelse foretage opslag i CPR-registret.
Forlænget sagsbehandlingstid
Almindeligvis skal Rigsarkivet besvare din ansøgning senest 15 dage efter, at vi har modtaget ansøgningen, men du kan desværre opleve en forlænget sagsbehandlingstid.
Sagsbehandlingstiden vil variere fra sag til sag og er afhængig af sagens type og kompleksitet, herunder om det er nødvendigt at sende din sag i høring hos andre myndigheder. Rigsarkivet kan derfor ikke svare på, hvor lang tid sagsbehandlingen af din sag vil tage.
Rigsarkivet arbejder på at nedbringe sagsbehandlingstiden
Søg om tilladelse
Du kan sende en elektronisk ansøgning
Du kan søge om tilladelse ved at følge linket og udfylde vores ansøgningsskema.
Vær opmærksom på, at din ansøgning først er gået igennem, når du har udfyldt de obligatoriske felter og klikket på ‘Næste’. Tjek, at du har modtaget en kvittering på den mailadresse, du har oplyst.
Du kan sende en ansøgning med posten
Du kan søge om tilladelse ved at sende en ansøgning med posten til en af Rigsarkivets fire lokationer i København, Odense, Viborg eller Aabenraa.
Se postadresser nedenfor.
Rigsarkivet, København
Kalvebod Brygge 34
1560 København V
Rigsarkivet, Odense
Jernbanegade 36
5000 Odense
Rigsarkivet, Viborg
Ll. Sct. Hans Gade 5
8800 Viborg
Rigsarkivet, Aabenraa
Haderslevvej 45
6200 Aabenraa
Flere muligheder
Se oplysninger om dig selv
Du har ret til at få udleveret oplysninger om dig selv i Rigsarkivet. Bestil oplysninger her.
Tilgængelighedsfrister på arkivalier
Nogle arkivalier er beskyttet af en særlig tilgængelighedsfrist. Se hvilke oplysninger, der er beskyttet, og se frister for de mest benyttede typer af arkivalier.
Årlig rapport om adgang til samlingerne
Rigsarkivet udarbejder årligt en rapport vedr. vores tilgængelighedspraksis. Rapporten vurderes af et særligt udvalg nedsat af kulturministeren. Find materialet her.