Privatpersoner
Privatpersoner
Har du breve, emails, dokumenter, dagbøger, erindringer, fotos mm., som du mener har historisk værdi? Her får du hjælp til hvad du kan gøre.
Fordele ved at aflevere
Vi passer godt på dit arkiv
Vi har optimale forhold i vores magasiner, så dit arkiv bliver opbevaret sikkert for eftertiden.
Skab ny viden
Dit arkiv bliver tilgængelig for forskere og andre personer, så det kan være med til at skabe ny viden om samfundet. Du er med til at sætte vilkårene for adgang.
Danmarks hukommelse
Din historie bliver en del af Danmarks historie.
Hvad kan du aflevere?
Du kan aflevere materiale både på papir og digitalt. Det kan fx være breve, billeder, dagbøger, erindringer, e-mails, lydoptagelser, video o.l.
Vær opmærksom på at materialet skal leve op til følgende:
- Materialet skal også være unikt, det vil sige det findes ikke andre steder.
- Det skal være af national betydning, altså skal det have betydning for hele landets historie og udvikling og ikke kun for en bestemt by eller egn.
- Det skal dokumentere væsentlige udviklingen og tendenser i samfundet herunder minoriteter, folkebevægelser o.l.
- Du kan ikke aflevere publiceret materiale og genstande til Rigsarkivet, fordi det ikke er arkivalier.
Er du i tvivl om dit materiale skal afleveres til Rigsarkivet, er du velkommen til at kontakte os.
Udfyld blanket eller kontakt Rigsarkivet
Kontakt Rigsarkivet vedr. afleveringer: anmeldelse@rigsarkivet.dk
Kontakt os om at aflevere
Hvor kan du ellers aflevere
Det er ikke alt materiale, du kan aflevere til Rigsarkivet. Når du anmelder dit materiale til os, vil vi sammen med dig finde ud af, om det er relevant at aflevere til Rigsarkivet. Rigsarkivet har i denne sammenhæng ret til at afvise afleveringer.
Almindeligt slægtsforskningsmateriale fx kopier af kirkebøger, stamtavler o.l. kan ikke afleveres til Rigsarkivet.
Hvis vi finder ud af at Rigsarkivet ikke er det rigtige sted for dine arkivalier, vil andre arkiver måske være interesseret i dem.
Andre arkiver
Hvis dine arkivalier er af lokal betydning, kan du kontakte et af Danmarks mange lokalarkiver, stadsarkiver mm.
Du kan finde dit lokalarkiv på Sammenslutningen af Lokalarkivers hjemmeside.
På Organisationen Danske Arkivers hjemmeside finder du lokalarkiver, stadsarkiver og enkelte specialarkiver.
Hvis dit materiale omhandler 2. verdenskrig og modstandskampen, kan du kontakte Frihedsmuseet.
Folkemindesamlingen indeholder materiale, der handler om danskernes hverdag, traditioner, fortællinger og tankegange. Gå til Folkemindesamlingens hjemmeside.
Der findes ikke en komplet liste over alle arkiver i Danmark. Vær opmærksom på at der også findes specialiserede arkiver, fx Arbejdermuseets bibliotek og arkiv.