Konvertering af afleveringspakke til arkiveringsversion
Konvertering af afleveringspakke til arkiveringsversion
Forskningsdata i form af statistikfiler skal afleveres som en afleveringspakke. Det modtagende arkiv eller leverandøren konverterer efterfølgende afleveringspakken til arkiveringsversion.
Hvilke data skal afleveres som en afleveringspakke?
Data som oprindeligt er registreret i statistikprogrammer som SAS, Stata, SPSS eller R eller data i et regneark som har været genstand for statistisk analyse i Excel eller tilsvarende skal afleveres som en afleveringspakke.
Læs mere om aflevering af statistikfiler
Krav til en afleveringspakke fremgår af bilag 9 i bekendtgørelse nr. 128 om arkiveringsversioner.
Hvordan ser en arkiveringsversion med data fra statistikfiler ud?
En arkiveringsversion med data fra statistikfiler har samme struktur og indhold som en arkiveringsversion uden dokumenter jf. reglerne i bilag 1-8 i bekendtgørelse nr. 128 om arkiveringsversioner. Derudover er der følgende tilføjelser:
- en researchIndex.xml.fil jf. punkt 4.C.1.c og 4.C.7.a
- Elementet ‘TypeOriginal’ i tableIndex.xml filen indeholder dataformatnotationen for variablens oprindelige datatype i statistikfilen eller regnearket.
Konvertering af afleveringspakke til arkiveringsversion
Rigsarkivet har udviklet programmet ASTA til Aflevering af Statistikfiler Til Arkiv. Værktøjet kan anvendes af myndigheder og IT-leverandører til at skabe og validere en afleveringspakke.
Der findes også en udvidet version af ASTA kaldet AstaExtended.exe, som kan anvendes af arkivet til at konvertere en afleveringspakke til en arkiveringsversion
Lovgivning og vejledning
Bekendtgørelse nr. 128 af 12. februar 2020 om arkiveringsversioner
Bekendtgørelsen fastsætter hvilke formater, struktur mv. data skal afleveres i. Læs bekendtgørelsen på Retsinformation
Vejledning til bekendtgørelse nr. 128
Vejledningen uddyber og eksemplificerer bekendtgørelsesteksten, som gennemgås punkt for punkt. Vejledningen opdateres med jævne mellemrum. Den seneste version er fra marts 2020. Download vejledningen herunder.
Udlevering af forskningsdata
Funktionen ‘Skab udleveringsformat’ i programmet AstaExtented.exe kan anvendes til at konvertere en arkiveringsversion til et udleveringsformat.
Udleveringsformatet DIP.18005.zip består af en mappe med kontekstdokumenter i TIFF-format samt en mappe med data i et mellemformat og et spss import script (.sps), der kan importere dette mellem format i SPSS programmet og gemme data som en SPSS-fil (.sav).
Bemærk at funktionen ‘Skab udleveringsformat’ endnu ikke er færdigudviklet og indeholder kendte konverteringsfejl.
Se eksempel på udleveringsformat nedenfor.
Tilgængelighed til offentlige data bliver behandlet efter Arkivloven.
Eksempler på afleveringspakke, arkiveringsversion og udleveringsformat
Eksemplerne viser hvordan data afleveret efter bilag 9 i bekendtgørelse nr. 128 om arkiveringsversioner ser ud under aflevering, arkivering og udlevering. Eksemplerne er pakket i zip-filer til download.