Anmeld forskningsdata
Anmeld forskningsdata
Du skal anmelde forskningsdata, så Rigsarkivet kan vurdere om du skal aflevere. Se hvad du skal gøre og hvordan vi kan hjælpe dig.
Det skal med i anmeldelsen
Projektbeskrivelse og baggrund
Oplysninger om projektet fx beskrivelse, metode, forskningsområde og datas ophav.
Formater og dokumentation
Datas og datastrukturens format og størrelse samt relevant dokumentation.
Oplysninger om din dataindsamling
Alt efter datatype er det fx variable, population og kriterier for udvælgelse samt indsamlingsperiode.
Nødvendige oplysninger i din anmeldelse
Oplysningerne i din anmeldelse skal være på et niveau, der svarer til et public summary i et videnskabeligt tidsskrift.
Har du en projektbeskrivelse eller data management plan (DMP), der dækker de enkelte dele, kan du uploade den i blanketten i stedet for at udfylde de enkelte felter.
Det gør Rigsarkivet, når du har anmeldt
Når du har anmeldt din forskning, beslutter vi om du skal aflevere dine data til Rigsarkivet.
Hvis vi mangler relevante oplysninger, skriver vi til den kontaktperson, som du har oplyst i anmeldelsen.
Herefter sender vi bestemmelsen med vores afgørelse. Hvis du skal aflevere dine data til Rigsarkivet, vejleder vi dig samtidig i, hvordan det foregår.
Anmeld forskningsdata