TV-overvågning i Rigsarkivet

TV-overvågning i Rigsarkivet

Når du opholder dig i Rigsarkivets lokaler og områder kan du blive optaget af vores tv-overvågning. Her forklarer vi, hvorfor vi foretager denne overvågning, det lovmæssige grundlag, og hvordan vi behandler optagelserne fra overvågningen.

alt

Hvad er formålet med at foretage tv-overvågning?

Rigsarkivet foretager tv-overvågning på steder, hvor der er behov for at forebygge kriminalitet og øge trygheden for de personer der færdes i det overvågede område, eller hjælpe til opklaring af kriminalitet. I de tilfælde, hvor der foretages tv-overvågning, vil der være opsat skiltning som informerer om det.

Hvilke kategorier af personoplysninger behandler vi om dig?

Vi behandler oplysninger om dig, som fremgår af optagelserne fra det tv-overvågede område. Det kan omfatte:

  • Almindelige personoplysninger såsom tidspunkt for ophold på det tv-overvågede område.
  • Strafbare forhold og lovovertrædelser, hvis du udfører kriminelle handlinger på optagelserne.
  • Følsomme personoplysninger, eksempelvis at man via optagelserne kan udlede oplysninger om dit helbred, din religion, din seksualitet, etnicitet eller særlige fysiske kendetegn som kan identificere at det er dig.

Hvad er lovgrundlaget for at foretage overvågningen?

Det lovmæssige grundlag for behandlingen sker med hjemmel i lov om tv-overvågning, databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e og 9, stk. 2, litra f og databeskyttelseslovens § 8.

Eventuel videregivelse til politiet sker i overensstemmelse med lov om tv-overvågning og databeskyttelseslovens § 8. Optagelserne bliver ikke offentliggjort, videregivet eller vist til andre end til politiet, medmindre du har givet dit udtrykkelige samtykke hertil, eller hvis videregivelsen følger af lov.

Hvordan behandler vi oplysningerne?

I tilfælde af tyveri, hærværk, vold, overfald eller mistanke om en hændelse, vil ansatte fra Rigsarkivets sikringsorganisation gennemgå optagelserne. Optagelserne vil indgå i en anmeldelse til politiet. Politiet kan også bede om at få udleveret en optagelse, hvis de har mistanke om, at der er begået en kriminel handling.

Hvor længe gemmes oplysningerne?

Oplysningerne slettes senest 30 dage efter optagelsen.

Dine rettigheder

Databeskyttelsesforordningen giver dig en række rettigheder i forhold til behandling af dine oplysninger. Du har ret til at klage, få indsigt, begrænse, berigtige og i visse tilfælde få slettet dine oplysninger. Det kan du læse mere om i Rigsarkivets privatlivspolitik.