Sløring af felt i kirkebøger på Arkivalieronline – spørgsmål og svar

Sløring af felt i kirkebøger på Arkivalieronline - spørgsmål og svar

Rigsarkivet har slørret indhold i nyere kirkebøger på Arkivalieronline, som indeholder følsomme personoplysninger om enkeltpersoners rent private forhold. Læs om baggrunden her.

alt

Sløring af felt i kirkebøger på Arkivallieronline

Den 17. marts 2025 blev oplysninger i feltet ’Anmærkninger’ skjult i kirkebøger for fødte fra 1892 ff. der er tilgængelige på arkivalieronline.dk, da det har vist sig, at feltet i flere tilfælde end først antaget indeholder følsomme personoplysninger om enkeltpersoners rent private forhold.

Hvad er lovgrundlaget for at tildække anmærkningsfeltet?

Rigsarkivet er ikke forpligtet til at offentliggøre kirkebøgerne online. Det er dog en service vi stiller til rådighed, så du ikke skal møde fysisk op på en læsesal for at tilgå dem.

Hjemlen til sløringen af anmærkningsfeltet i kirkebøgerne er arkivlovens § 28, stk. 3. Bestemmelsen giver Rigsarkivet hjemmel til at træffe bestemmelse om begrænsning i adgangen til kirkebøger, der er yngre end 100 år, hvis ganske særlige forhold gør sig gældende.

Hvorfor er kirkebøger helt tilbage til 1892 inkluderet fremfor blot 100 år tilbage?

Da Rigsarkivets offentliggørelse af kirkebøger online er en service, og ikke en forpligtelse, og der også er tale om offentliggørelse af oplysninger om enkeltpersoners private forhold, som også er omfattet af arkivloven § 23, har Rigsarkivet valgt at lægge vægt på det hensyn, der ligger bag arkivloven § 29, hvor tilgængelighedsfristen for en arkivenhed regnes fra dens slutningsår.

Ofte er der løbende indført noget i kirkebøger efter det år, hvor kirkebøgerne i princippet slutter. Derfor er det uklart, hvornår sidste indførsel er sket. Derfor, og af praktiske grunde pga. et skift i kirkebøgernes art, er kirkebøger tilbage til 1892 inkluderet.

Hvorfor er anmærkningsfeltet blevet tildækket?

Da det har vist sig, at kirkebøgerne i anmærkningsfeltet ofte indeholder følsomme personoplysninger ud over CPR-numre, såsom detaljer om adoptionssager og religiøse forhold m.m., har Rigsarkivet fastsat en længere tilgængelighedsfrist på 100 år for kirkebøger.

For at beskytte personlige oplysninger er anmærkningsfeltet derfor tildækket.

Har det også noget med GDPR at gøre?

Arkivloven § 28, stk. 3, giver Rigsarkivet hjemmel til at træffe bestemmelse om begrænsning i adgangen til kirkebøger, der er yngre end 100 år, hvis ganske særlige forhold gør sig gældende.

Ganske særlige forhold kan foreligge, hvor arkivalier indeholder oplysninger, hvortil fri adgang kan indebære en sikkerhedsmæssig risiko for enkeltpersoner eller grupper af personer. Det kan f.eks. være oplysninger om religiøse, familiemæssige eller andre private forhold.

I vurderingen af, hvorvidt der er tale om særlige forhold, kan der lægges vægt på de samme hensyn, som GDPR beskytter.

Hvordan kan jeg få adgang til informationerne i et anmærkningsfelt?

For at få adgang til slørede oplysninger i en kirkebog, skal du søge om adgangstilladelse til at se kirkebogen på en læsesal.

Søg om tilladelse til at se arkivalier.

Yderligere spørgsmål

Har du yderligere spørgsmål til sløringerne og brugen af kirkebøger, er du velkommen til at skrive eller ringe til Rigsarkivet:

  • Skriv til Rigsarkivet.
  • Ring til omstillingen på +45 33 92 33 10 mandag-torsdag kl. 12-15 og fredag kl. 10-13.